Kangerlussuaq


Kangerlussuaq ligger i bunden af Søndre Strømfjord og er Grønlands længste fjord og er ca. 170 km lang.

På grund af de gunstige vejr forhold og beliggenhed blev Kangerlussuaq oprindeligt bygget som en flybase under anden verdenskrig af amerikanerne kaldet Blue West Eight. Flybasen blev nedlagt i 1992 og fungerer i dag som Grønlands største internationale lufthavn. Næsten alle flyvninger til Grønland sker i dag over Kangerlussuaq lufthavn.

Byen Kangerlussuaq består primært af bygninger fra flybasens tid. Indbyggerne i byen er primært beskæftiget ved lufthavnen eller turisme. Byen betegnes som en bygd og er en del af Sisimiut kommune.
Kangerlussuaq er et godt udgangspunkt for at opleve indlandsisen og den uberørte grønlandske vildmark som tillige rummer Grønlands største bestand af moskusokser. Moskus okserne blev udsat i Kangerlussuaq i 1962 fra Øst Grønland. Moskus bestanden i Kangerlussuaq stortrives idag og er eksploderet i antal til stor glæde for turister, fangere og trofæjægere.


Vejret

Fordi Kangerlussuaq ligger så langt fra havet og så tæt på indlandsisen adskiller klimaet her sig betydeligt fra resten af Grønland, klimaet er et typisk fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Kangerlussuaq ligger over polar cirklen og har et arktisk klima og frost kan forekomme i både juli og august. Nætterne om sommeren er lyse, om vinteren er dagene korte og natten giver gode muligheder for at opleve det fantastiske nordlys. På grund af det udprægede fastlands klima er der om sommeren få nedbørs dage og mange solskinstimer, på en varm sommerdag kan temperaturen komme op på 20 grader. Om vinteren er temperatur under 30 minus ikke usædvanlig.
http://www.northsafari.com/Pics/vejrcelsius.jpg
Klik her for en opdateret vejrkort fra DMI

Campen 

Teltet i campen består af et stort canvastelt med brændeovn, feltsenge og felttoilet.

Transport 

fra camp til jagt og fiskeområde sker til fods med let oppakning. Vær i god form da der skal vandres på fjeld op til 4-6 timer om dagen. 
Medbring tilgået gode vandrestøvler.
Transport til jagt eller fiskecamp sker med båd (lille motorbåd), 6x6 ATV eller 4x4 bil alt afhængig af jagt- eller fiskeområde.
Dyreliv Området omkring Kangerlussuaq har den største bestand af moskusokser i verden. Ligeledes er der en stor bestand af rensdyr. Derudover ses ofte polar ræv, polar hare, ryper, havørn og vandrefalk. 

I juli og august måned kan myg forekomme i store mængder husk derfor myggebalsam og hat med net til ansigtet.

Maden 

i campen består af frysetørrede færdigretter om aften, knækbrød med smør, ost og marmelade til morgen. Til frokost rugbrød med kødpålæg. Drikkevarer i campen er kaffe, te, juice og vand. Ønskes alkoholiske drikke medbringes det selv eller det aftales med outfitter på forhånd.

Sprog 

Outfitter taler og forstår alle de nordiske sprog (dansk, norsk og svensk) og engelsk. Det forventes at trofæjægeren/sportsfiskeren taler/forstår minimum et af de nævnte sprog.

Flybilletter 

Der flyves dagligt direkte mellem København og Kangerlussuaq og flybilletter kan købes online på www.airgreenland.com.

Trofæjægeren / sportsfiskeren booker og bestiller selv flybilletten til Kangerlussuaq. Ankomst og afrejse dato aftales på forhånd med North Safari.

Betaling 

30 % af det fulde beløb for turen betales ved booking til:
Nordea Bank, reg. nr. 2274, konto nr. 6884698667

Jagt / fiske tilbuddet er først bindende når det fulde beløb er betalt.

Pas og visum 

Det er ikke et krav for nordiske statsborgere at medbringe pas til Grønland, men det anbefales. Der skal ikke søges visum for EU borgere ved turistrejse til Grønland. 
For ikke EU borgere kontakt den danske ambassade.

Valuta

 På Grønland er valutaen den danske krone. Der er ingen bank i Kangerlussuaq men visa kan benyttes på posthuset, supermarkedet og i lufthavnen.

Forsikring og Sikkerhed

På alle ture medbringes satellit telefon, GPS, og første hjælpskasse og ved sejlads flydedragter, VHF radio og nødraketter. Outfitter har gennemgået førstehjælpskursus. Trofæjæger / sportsfisker har selv ansvar for at tegne relevante ulykkes- rejse og afbestilling forsikring.

Du skal med bringe:

Praktisk tøj efter lag på lag princip, vandtæt åndebart overtøj (f.eks goretex bukser og jakke). 

Tilgåede vandresko (støvler)

Våben/fiskegrej, (begge dele kan lejes af outfitter efter aftale)

Dags rygsæk
 
Sovepose (minimum komfort temp. -5 c) 

Personlig drikkedunk
 
Solbriller 

Kamera og evt ekstra batterier
 
Personlig toiletgrej

Personlig medicin

Jagten

Moskus trofæjagten er primært på de store gamle tyre, de græsser i dalene tæt ved indlandsisen og ved fjorden. Efter at trofæjæger og outfitter har udset et egnet trofæ, pürches til oksen.

Der skydes max 1 moskus pr dag da kød og trofæ skal bæres til jagtcamp, trofæjægeren skal være i fysisk god form og selv kunne bære sit trofæ ud, ca. 20 kilo, over lang afstand . Moskusokser er skudstærke derfor er anbefalet mindste kaliber 3006 med 180 grain kugle .

Rensdyr trofæjagt på de gode trofæer skal der arbejdes for, de går i de store flokke og kan være vanskelig at komme til. Til gengæld er oplevelsen så meget større når det lykkes. Mindre bukke ses oftere alene og er nemmere at komme til. Der skydes max 2 renbukke pr. dag da kød og trofæ skal bæres til jagt camp, trofæjægeren skal være i fysisk god form og selv kunne bære sit trofæ ud, over lang afstand.

Skudafstand ligger gerne mellem 100-200 m, sørg for at have skudt riflen ind på minimum 100 m før afrejse. De fleste rensdyrbukke har smidt basten i løbet af september.

Trofæet (hoved og hovedskin) tilfalder trofæjægeren, kød tilfalder outfitteren, det er tilladt at udfører 10 kilo kød og hvis trofæjægeren ønsker det kan det arrangeres. Alle moskus trofæer afmonteres med hoved og hovedskind og udskibes med første skib til godkendt konservator. Rensdyr trofæer bliver afmonteret ved pandeskal eller med hoved og hovedskind afhængig af kundens ønske.  Northsafari kan formidle kontakt til konservator. NorthSafari indhenter veterinær godkendelse og certifikat i forbindelse med udførsel samt pakker og indlevere trofæet til RAL.  

Omkostninger til forsendelse og veterinær godkendelse afholdes af trofæjægeren.
Småvildt jagt (hare, rype, polar ræv) indgår ved køb af de annoncerede jagttilbud uden ekstra beregning. Ønske om småvildt aftales på forhånd.

Transport mellem jagtområde og jagtcamp sker til fods og trofæjægeren skal være i god fysisk  form, da der ofte skal vandres over lang afstand. Transport mellem  jagtcamp og Kangerluussuaq sker i båd, bil,  og ATV afhængig af jagtområde.


Fiskeriet

Fra ca. midten af juli trækker fjeldørrederne op i Robinson River for at gyde. Fiskeriet topper i august og gennemsnitsstørrelsen ligger mellem 1-3 kilo.

Robinsson River er en smeltevands elv og er ikke klarvandet derfor egner den sig bedst til spin (meps, vibrax og lign.), fluefiskeri kan fungere med sinktip og sort/orange fluer af mudler typen.

Grejet til fjeldørredfiskeri skal være let 5-15 gr for spin og klasse 5 eller 6 med sinktip for flue. 

Robinson River ligger ca. 2 timers sejlads fra havnen i kangerlussuaq. Vi køre fra lufthavnen til havnen i 4x4 bil og sejler til Robinson River i P godkendt båd.
Campen ligger ved udmundingen af elven. Der fiskes opstrøms til den øverste pool ca. 1 ½ times direkte vandring fra campen. På strækket er der 2-3 gode pools.
De fleste fisk genudsættes, 2-3 fisk om dagen går til madlavning.

Ourfitter shop

Du kan med fordel købe dit udstyr i NorthSafari’s Outfitter shop i Kangerlussuaq lufthavn. Du sparer derved bagagevægt og vores vare er ikke pålagt moms. Det er en god ide at kontakte os før end at du ankommer  således at vi har dit udstyr klart når du ankommer, klik her for at se vores aktuelle tilbud på Outfitter shop

Vi ser frem til at møde dig i vores shop.

 

 

 

 

Kangerlussuaq bygd



P- Godkendt båd


Spingende ørred


En fangst

Outfitter shop